Ro, substantiv, fælleskøn

Ro, betydninger: hvile, afkobling, afspænding, afstresning, grounding,
mentalhygiejne, dasen, fordybelse, rekreation, dvælen, meditation, trance,
hypnose, tænkepause.
Den Danske Begrebsordbog

I en tid hvor alt går stærkt, hvor indtrykkene står i kø for at blive set og hørt. I en tid hvor kravene og forventningerne til vores handlen er koloenorme. I en tid hvor mulighederne for hurtige underholdningskalorier er endeløse, kan det være svært at finde RO:


RO til fordybelse. RO til at lukke larmen ude og sætte sig ned og læse en bog.

På forlaget|RO er målet at udgive romaner, som forfører og griber læserne i en sådan grad, at de kan finde RO til fordybelse.
Forlaget udgiver dansk kvalitetslitteratur. Skønlitteratur som har noget på
hjerte. Fiktioner og fortællinger som hanker op i læserne. Fortællinger som indbyder til samtaler. Romaner som slår nye toner an, leger med form og indhold. Forlaget|RO udgiver både debutanter og etablerede forfattere.

Udgivelser

Vi er stolte af kunne præsentere vores første udgivelse på vores lille mikroforlag.

Klædt af skrevet af forfatterdebutant Cicilie Veinø.


Klædt af er en roman om mennesker, der har magt eller søger magt. Om hemmeligheder, lyst, begær og om at spille sine kort i livet.


Romanen udspiller sig i perioden 1960’erne til 1990’erne og foregår omkring den hurtigt voksende Baxterkoncern med den fremsynede Eric Baxter ved roret. 

Mens personernes liv hvirvles sammen, løftes sløret langsomt for alle hemmelighederne, som familien Baxter og forretningspartnerne gemmer på. 


Usandsynlige forbindelser opstår, som da flamboyante Romanova må lægge sit liv i hænderne på den schweiziske forretningsmand Remo Lütolf.  Selv lever Lütolf udadtil et idyllisk familieliv, men hans hemmelige lejlighed i København kan komme til at koste ham dyrt. 


Centralt i fortællingen er Erics datter, Sara, som med appetit på livet og åbenhed for sin egen seksualitet arbejder hen imod at blive magtfuld og fri. Men hvordan påvirkes hun i dette spændingsfelt af hemmeligheder?


"Alt blodet var stoppet med at løbe i hendes årer, da hun opdagede, hvad der gemte sig i en æske. 
I trance havde hun studeret det lille æg. Ægget var ikke ret højt, måske otte-ti cm."

 

”Du er den bedste kone, en mand kan ønske sig. Eric kyssede hende blidt og kærligt. Guldlemmet forholdt sig i ro, det kendte nu sin besøgelsestid. De elskede midt på terrassen i en solseng."


Frej Larsen forfatter og skribent skriver:

”Persongalleriet i Klædt af foldes ud i en både fantastisk og relaterbar fortælling med overraskende spring i tid og rum. Cicilie Veinø er et nyt talent med en god minimalistisk stil som går i dybden på flere planer. Effektiv kortstil som også stiller krav til læseren.”  


Find Klædt af hos din ynglings online webshop.

Samt hos Bog&idé på Fisketorvet.


Klædt af udkommer som Softcover, hardcover og E-bog. Samt der er planlagt lydbog med udgivelse omkring den 1 sep. 2024.


NYHED: Mød os på BOGFORUM på stand ES- 024 den 1/11- 3/11 2024. Nærmere info følger. 


Samarbejdspartnere

Forlaget|RO samarbejder med et nøje udvalgt team af freelancere indenfor forlagsredaktion, coverdesign, PR og marketing, redaktionelt og korrekturarbejde samt SOME.

Indsendelse af manuskripter

Forlaget|RO modtager desværre ikke i øjeblikket nye manuskripter. Hold øje med hjemmesiden.

Kontakt

Daglig leder:

Cecilie Klint